Hvem løber med topscorertitlen i NordicBet Ligaen?
Hola amigas og amigos – Jens Winther Jensen er tilbage! Denne gang med en artikel omkring hvem der slutter som topscorer i NordicBet Ligaen. Som de fleste nok ved, så sparkes den danske 1. Division i gang i morgen, når Vejle Boldklub og Thisted FC krydser klinger klokken 19:00. Kampen kan ses både på TV3 Sport og ViaPlay.
Vejlenserne ligger på førstepladsen med tre point ned til thistedboerne på andenpladsen. Hjemmeholdet har hentet Peter Utaka hjem til Danmark på en fri transfer, og det bliver spændende at se, om den tidligere OB-bomber kan skyde NordicBet Ligaen i stykker henover forårssæsonen. Det største spørgsmål er dog, hvem der ender med at tage topscorertitlen. Vi tager et kig på de forskellige kandidater i denne artikel samt hvilke odds man kan få på dem hos bookmakeren Danske Spil.
Odds på hvem der bliver topscorer hos Danske Spil
Martin Koch
Den nuværende topscorer hedder Martin Koch og spiller for HB Køge. Han har indtil videre lavet 13 mål i 18 kampe, hvilket er to mere end Mikkel Agger på andenpladsen. Den tidligere Thisted-bomber er dog skiftet til norske Sarpsborg 08 i vintervinduet, så han kommer ikke til at score flere mål i den kommende halvsæson.
De nærmeste konkurrenter på listen har lavet ni mål, så der er langt op til toppen for dem, og derfor er Martin Koch da også storfavorit til at tage topscorertitlen i denne sæson. Det er dog slet ikke umuligt at hente fire mål på en halvsæson, hvor der spilles rigtig mange kampe. Man skal derfor ikke afskrive den andre konkurrenter endnu. Tror man på Martin Koch, så giver Danske Spil odds 2,50 på han scorer flest mål i år.
Odds på Martin Koch hos Danske Spil
Anders Dreyer
En af dem der har noteret sig for ni scoringer i efteråret er Esbjergs unge stjerneskud Anders Dreyer. Dem har han banket ind i bare 17 kampe for klubben. Den ekstremt talentfulde angriber fik allerede debut i sidste sæson, hvor esbjergenserne rykkede ud af Alka Superligaen efter et rent cirkus med ansættelsen af en ny sportsdirektør samt en hel del trænerfyringer.
Esbjerg har også en del at indhente i foråret, da de ligger på en fjerdeplads med 31 point. Det er ét mindre end Vendsyssel på tredjepladsen, og hvis de ikke ender i top tre, er der ingen mulighed for at komme tilbage til Alka Superligaen i første forsøg. Hvis Esbjerg skal sætte en sejrsstime sammen, så skal Anders Dreyer også score en masse mål. Derfor er der ganske fin værdi i at spille på, han ender som topscorer i NordicBet Ligaen. Det giver odds 4,75 hos Danske Spil.
Andreas Albers
Den anden Superliga-nedrykker var Viborg, og de har Andreas Albers på toppen. Han har spillet 17 kampe og scoret ni gange i denne sæson, så der er fire mål op til Morten Koch på førstepladsen. Viborg har endnu mere at indhente i foråret, da de kun har fået skrabet 28 point sammen indtil videre. Der er altså hele ti point op til Vejle, så de skal nok sigte mod Thisted på andenpladsen eller Vendsyssel på tredjepladsen.
Det bliver uden tvivl et tæt løb om de to playoff-pladser samt den direkte oprykning som man får for at vinde den danske 1. Division. Skal Viborg avancere i tilbagen, så bliver Andreas Albers nødt til at finde målnæsen frem og vise vejen for domkirkebyen. Tror man på han bomber løs i foråret og løber med topscorertitlen, så kan man få odds 8,00 hos Danske Spil.
Thomas Dalgaard
Gode gamle Thomas Dalgaard. Manden som blev kaldt ‘lazy boy’ af Colin Todd i sin Randers-tid på grund af hans manglende løbevillighed på fodboldbanen spiller nu for Skive i den næstbedste række, og her han noteret sig for ni mål i 19 kampe. Dalgaard er en bundrutineret angriber, som rent faktisk blev topscorer i Superligaen tilbage i 2014. Han har også haft et par mislykkede udlandsophold, så nu er han tilbage i NordicBet Ligaen. Her plejer han altid at score rigtig mange mål, da han kender ligaen og modstanderene ud og ind qua hans alder og erfaring. Derfor synes vi også, at han er en dark horse til at tage topscorertitlen. Det ville i øvrigt heller ikke være første gang, at det ser for ham.
Udover at være blevet Superliga-topscorer for fire år siden, så var han nemlig topscorer i den danske 1. Division i 2004/2005-sæsonen. Her scorede han 25 mål i 26 kampe for Skive og i den kommende halvsæson bankede han 17 mål ind i 15 kampe, inden han tog turen til Randers. Det er altså en rigtig rutineret skarpretter, som sagtens kan sætte en scoringsstime sammen. Vi synes, at han ligner et godt bud på en topscorer i denne sæson. Tror man på det, så belønner Danske Spil det med odds 12,00.